Et medlem af Libanons parlament, der er kendt for sin kritiske holdning til nabolandet Syrien, er i dag blevet dræbt ved et bombeattentat nær Beirut. Antallet af dødsofre ved attentatet blev onsdag aften opgjort til 10.
Den dræbte politikers navn er Walid Eido, oplyser sikkerhedskilder til Reuters. En af de øvrige omkomne er en søn til Walid Eido. To af de øvrige dræbte var livvagter for Walid Eido.




























