NATO vil samarbejde om missilskjold

Lyt til artiklen

NATO overvejer mulighederne for at bygge et missilskjold, der kan kobles sammen med USA’s planlagte missilskjold i Østeuropa. Det har NATO-forsvarsministrene besluttet på et todagesmøde i alliancens hovedkvarter i Bruxelles. Missilskjoldet i NATO-regi skal dække de områder i det sydøstlige Europa, der ikke bliver beskyttet af de amerikanske raketter. Ifølge eksperter vil Tyrkiet, Grækenland, Bulgarien og dele af Rumænien falde uden for. Det er god logik »NATO’s køreplan på missilforsvaret ligger nu klar. Den er praktisk, og den er vedtaget af alle, sagde NATO’s generalsekretær«, Jaap de Hoop Scheffer, på et pressemøde i går. Samarbejdet bakkes op af den danske forsvarsminister, Søren Gade (V). »Der er en bred erkendelse i forsvarsministerkredsen af, at NATO ikke skal opfinde den dybe tallerken, hvis den allerede er opfundet af amerikanerne. Det er god logik«, siger ministeren på et pressemøde i dag i Bruxelles. Afdæmpet retorik Der har ellers tidligere været en vis skepsis i blandt andet Tyskland og Norge om amerikanernes tiltag, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har været ude og advare om koldkrigstilstande. Ved sidste uges G8-topmøde åbnede Putin dog døren på klem for et samarbejde om missilforsvaret, og udmeldingerne fra russerne på NATO-topmødet var afdæmpede: »Den russiske udenrigsminister var meget afdæmpet i sin retorik. Der var bestemt ingen koldkrigsstemning«, fortæller Søren Gade. Undersøgelse går i gang Inden februar næste år vil NATO kortlægge de præcise politiske og militære konsekvenser af det amerikanske missilskjold, samt undersøge hvordan et NATO-skjold vil kunne kobles på. Det ventes, at en endelig beslutning om opførelsen af et NATO-missilskjold kan træffes på alliancens næste topmøde i april 2008 i Rumænien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her