Irans stats-tv lancerer en ny satellitkanal, der skal sende engelsksprogede nyheder døgnet rundt i konkurrence med CNN og BBC. 'PRESS TV' hedder den nye iranske satellit-tv-kanal, som døgnet rundt skal sende engelsksprogede nyheder ud i verden.
»Vestlige medier dækker ikke hele historien«
Kanalen går i luften på mandag, siger programchef ved iransk stats-tv Nader Rad, og den skal konkurrere med de store kæmper på området, CNN og BBC World. »Nyheder er for det meste dækket af vestlige medier. Vi vil gerne blande os i det. De vestlige medier dækker sædvanligvis ikke hele historien. Nyheder fra Irak dækker ikke hele perspektivet. Heller ikke nyheder om Palæstina, Beirut«, siger han. Ifølge Rad har tv-kanalen journalister i Washington, New York, London, Beirut og Damaskus. Planen er, at der også skal være journalister i Bagdad og Kairo.




























