En 40-årig brite er ved retten i Cambridge blevet dømt til fængsel på ubestemt tid for besiddelse af børneporno, skriver Cambridge Evening News.
Det er anden gang på fire år, at manden bliver dømt for at have børneporno på sin computer, og myndighederne kom første gang på sporet af ham i forbindelse med den dansk-ledede 'Operation Hamlet' i 2002.




























