Retssagen mod Sadam Hussein og hans nære medarbejdere begynder inden for få uger. Det er meldingen fra en af Iraks viceministre, Kasim Daoud, rapporterer nyhedsbureauet Reuters. USA holdes uden for Samtidig lover Daoud, at USA vil blive holdt helt uden for retssagen. »Saddam Hussein vil blive retsforfulgt af det irakiske retsvæsen, og retsvæsenet vil afsige en dom over ham«, sagde han. Retsprocessen er formodentligt blevet fremskyndet, efter at Iraks midlertidige premiereminister, Ayad Allawi, i august opfordrede den irakiske domstol til at sætte hastigheden op. Dommen vil derfor formentlig blive afsagt, inden det første, demokratiske valg fidner sted i Irak i januar. Saddam blev anklaget for forbrydelser mod menneskeheden den 1. juli. Flere af hans medarbejdere har fået lignende anklageskrifter fra den samme dommer.
Retssag mod Saddam om få uger
Lyt til artiklen