Lægen, der kørte ind i lufthavnen i Glasgow, bør retsforfølges både for terrorforsøget i London og i Glasgow i sidste uge. Den britiske anklagemyndighed anbefaler det britiske politi at tiltale den irakiskfødte læge for at stå bag begge terrorforsøg, oplyser anklagemyndigheden. »Jeg har nu besluttet, at der er tilstrækkelige beviser til at tiltale (lægen) for at stå bag eksplosionerne og de efterfølgende begivenheder i London og Glasgow den 29. juni og 30 juni 2007«, siger Susan Hemming, der er leder af anklagemyndighedens afdeling for antiterror.
Anklager kæder terrorforsøg sammen
Lyt til artiklen