Flere end 800 personer fra 14 landsbyer er blevet evakueret og 14 personer indlagt på et hospital natten til tirsdag i det vestlige Ukraine efter en brand i et godstog, der kørte af sporet ikke langt fra byen Lviv.
15 vogne med flydende fosfor blev afsporet og brød i brand, og der udviklede sig en giftsky, som spredte sig over et større område, oplyser redningsfolk i Lviv.




























