Journalisten Stefan Candea begynder at føle sig ret alene i den rumænske hovedstad, Bukarest.
Her sætter alle med mulighed for det kursen mod bjergene eller kysten for at komme væk fra den varme, der efter tre dage med temperaturer på eller over 40 grader foreløbig har kostet omkring 30 livet. Langt over tusind er faldet om med ildebefindende i hovedstadens gader. Mangel på vand »Det minder om kaos, selv om så mange er væk. Det er f.eks. umuligt at opdrive vand i supermarkederne. Der er ikke en flaske tilbage«, fortæller Stefan Candea, og det bliver ikke bedre af, at visse dele af medierne ifølge ham er med til at piske stemningen i vejret. Situationen er ellers dramatisk nok i forvejen.






























