I næsten et halvt år har en libysk mand med dansk statsborgerskab, skribenten Jamal al-Haji, været spærret inde i et fængsel i Libyen, der er berygtet for at udøve tortur under afhøringerne.
Det bekræfter Udenrigsministeriet over for Berlingske Tidende, der også kan oplyse, at Jamal al-Haji har boet i en årrække i Danmark, hvor han stadig har en omgangskreds, herunder sin tidligere danske kone.




























