USA's præsident, George W. Bush, advarer Iran om, at det vil få »konsekvenser« at smugle våben - bl.a. vejsidebomber - til Irak.
På et pressemøde i Washington sagde Bush, at samtaler på højt niveau i Bagdad mellem amerikanske og iranske embedsfolk har til formål »at sende det budskab, at det vil få konsekvenser for folk, der transporterer og leverer EFP'ere (panserbrydende sprængstof, red.) - højt avancerede IED'ere (improviserede sprængemner, red.) - med det formål at dræbe amerikanere i Irak«.



























