Orkan i Caribien blæser op

Orkanen Dean set fra rummet.
Orkanen Dean set fra rummet.
Lyt til artiklen

Orkanen Dean bevægede sig lørdag gennem det centrale Caribien og havde kurs mod Jamaica og øen Hispaniola, som består af landene Haiti og Den Dominikanske Republik. Meteorologer siger, at orkanen kan udvikle sig til en kategori 5-storm i løbet af de næste to døgn. Dean har en vindhastighed på op til 241 kilometer i timen. Orkanen ventes at passere syd om Hispaniola, men den vil formentlig føre til kraftig regn med en nedbør på op til 130 millimeter i Haiti og Den Dominikanske Republik. Turister vil væk Begge lande er udsatte, når det gælder oversvømmelser og jordskred. I den dominikanske hovedstad, Santo Domingo, foretog indbyggerne indkøb for at værne sig mod orkanens følger. I Jamaica samledes mange turister i lufthavnen i et forsøg på at komme væk, inden orkanen ventes at ramme landet søndag. Dean var lørdag en kategori 4-storm, men den ventes at tage til i styrke, når den kommer ud over varmt vand i løbet af de nærmeste dage. Orkanen Dean er den første i denne sæson i Atlanterhavs-regionen. Dean ventes at komme ind over land i Mexico, nemlig på den sydøstlige Yucatán-halvø. Så USA går formentlig fri denne gang.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her