Dusør for at hverve soldater til Irak

Lyt til artiklen

USA’s militær tager nu et nyt værktøj i brug for ikke at komme til at mangle soldater i Irak.

Landets hærledelse er ved at strikke et program sammen, som udløser en bonus, der svarer til knap 11.000 kroner, når et medlem af Nationalgarden hverver en person, der er villig til at blive soldat i aktiv tjeneste. Den amerikanske nationalgarde er et slags hjemmeværn på 830.000 mand. De løser langt overvejende civile opgaver ved for eksempel naturkatastrofer, men fungerer også som reserve for militæret. Og ifølge hærledelsen bliver gardisterne et godt kort på hånden i jagten på kampvillige amerikanere. Forventer 1.600 nye rekrutter »Medlemmerne af garden er i bedre kontakt med den civile befolkning end de soldater, der er i aktiv tjeneste. Så de giver os en rækkevidde ind i en større del af samfundet på et personligt niveau. Altså ansigt til ansigt«, siger Pete Geren, der er minister for hæren i den amerikanske regering. Militæret forventer som udgangspunkt, at det såkaldte 'Active First'-program allerede næste år skaffer 1.600 rekrutter, der først gennemgår den grundlæggende træning i Nationalgarden og derefter skriver en kontrakt, som forpligter dem til 30, 36 eller 48 måneders aktiv tjeneste. Dusør for et nyt ansigt Nationalgarden giver i forvejen dusører, når en nationalgardist skaffer et nyt ansigt til korpset. Det er dog ikke betinget af, at den nye rekrut er klar til at gå i aktiv tjeneste, og det gælder kun for de gardister, der har gennemgået et særligt rekrutteringskursus. Det system har vist sig at være en indbringende forretning for de mest flittige, som i nogle tilfælde helt dropper deres civile job.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her