Merkel nægter at forhandle med Taleban

På et pressemøde i Japans hovedstad, understregere Merkel, at Tyskland ikke vil forhandle med Taleban.
På et pressemøde i Japans hovedstad, understregere Merkel, at Tyskland ikke vil forhandle med Taleban.
Lyt til artiklen

Tyskland gør alt for at få frigivet et tysk gidsel i Afghanistan.

Men det kommer ikke på tale at give indrømmelser a la dem, Sydkorea gav til Taleban for at få løsladt sine 19 gidsler i det krigshærgede land. Det understreger forbundskansler Angela Merkel, da hun landede i Tokyo efter et besøg i Kina. »Udviklingen omkring sydkoreanernes gidseltagning får ingen indflydelse på den tyske sag. Hændelserne ændrer intet ved vores aktiviteter. Vi gør alt, hvad der nødvendigt for at få gidslet frigivet«, sagde Merkel i den japanske hovedstad. Gidseltagerne trækker i land To tyske ingeniører blev taget til fange af Taleban 18. juli, umiddelbart inden oprørerne også bortførte sydkoreanerne. Den ene ingeniør blev kort derefter dræbt, mens den 62-årige Rudolf B., der lider af en hjertesygdom, fortsat befinder sig i bortførernes varetægt. Ifølge den afghanske forsvarsminister Abdel Rahim Wardak skal hans frigivelse flere gange have været lige op over, men hver gang trak gidseltagerne i land i sidste øjeblik. Pårørende anklager regeringen Tyskland nægter af princip at forhandle direkte med gidseltagere og har kategorisk afvist at trække sine knap 3.000 soldater hjem fra Afghanistan, sådan som Sydkorea nu gør med sine 200 ingeniørtropper. Det tyske gidsels pårørende har derfor kritiseret forbundsregeringen for at svigte Rudolf B. »Selv om vi lige fra starten har vidst, at bortførerne også har stillet krav om en løsesum, ved vi ikke, om regeringen overhovedet overvejer den slags betalinger. Jeg frygter, at forbundsregeringen bruger min far til at statuere et eksempel for at forhindre fremtidige bortførelser«, sagde gidslets søn i sidste uge til radiostationen Antenne Bayern. Tyskland har aldrig officielt indrømmet, at der blev betalt løsepenge for at få flere tyske gidsler løsladt i Irak de senere år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her