Den amerikansk-ledede koalition i Afghanistan meddelte lørdag, at op mod 50 ekstremistiske oprørere er blevet dræbt under kampe - blandt andet i landsbyer tæt på den pakistanske grænse, hvor oprørsledere skulle have søgt tilflugt.
De militante blev angrebet under tre større operationer fredag - den ene af dem i den centrale Ghazni-provins, hvor Taleban i sidste uge frigav 19 sydkoreanske nødhjælpsarbejdere, som de havde holdt som gidsler i seks uger.




























