Europæisk satellitprojekt går på sommerferie

Trods fem års forsinkelse og en ekstraregning på mange milliarder kroner får den største teknologiske satsning i Europa lov til at leve videre. Samtlige transportministre i EU besluttede fredag, at de selv vil finde de små 18 mia. kroner, det kommer til at koste at få sendt de 30 europæiske satellitter i kredsløb om jorden. Samtidig begraver medlemslandene den oprindelige idé om et konsortium af private firmaer, der skal hjælpe med at finansiere Galileo-projektet. Hvor skal penge komme fra? EU-landene er dog stadigvæk stærkt uenige om, hvor de skal finde de offentlige midler til det europæiske svar på det amerikanske GPS-system. Enten skal pengene tages fra EU’s fælles budgetter, eller også skal medlemslandene selv spytte flere penge i kassen - enten direkte eller indirekte via Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA). Alle muligheder åbne For at finde den bedste løsning vil EU-Kommissionen nu lave en analyse af samtlige finansieringsmodeller, der skal ligger klar inden efteråret. »Vi har fundet ud af, at samarbejdet med det private konsortium ikke virker, og vi har derfor endeligt besluttet at droppe det. Men vi holder fortsat alle muligheder inden for offentlig finansiering åbne«, sagde den tyske transportminister og mødeleder, Wolfgang Tiefensee, efter mødet. Tidligst 2012 Med beslutningen om at sende projektet forbi kommissionen, kommer der endnu en forsinkelse oven i rækken af problemer for det store prestigeprojekt. Oprindeligt skulle europæerne allerede næste år have muligheden for at navigere efter Galileos signaler, som ifølge EU bliver langt mere præcist end GPS-systemet. Men indtil nu er kun én af de planlagte 30 satellitter sendt af sted, og det ventes ikke færdigt før tidligst 2012.