Rusland nedkæmper kritik ved topmøde

Ruslands præsident Putin flankeret af Angela Merkel og José Manuel Barosso under dagens topmøde mellem EU og Rusland.
Ruslands præsident Putin flankeret af Angela Merkel og José Manuel Barosso under dagens topmøde mellem EU og Rusland.
Lyt til artiklen

Russisk politi forhindrer flere russiske journalister, oppositionspolitikere og menneskeretsaktivister i at flyve fra Moskva til Samara, hvor der er planlagt demonstrationer i forbindelse med topmødet mellem EU og Rusland. Blandt de afviste er den tidligere verdensmester i skak, Garry Kasparov, der som leder af oppositionsgruppen Et Andet Rusland længe har kritiseret menneskerettighedssituationen i Rusland. Tilbageholdt i lufthavnen sammenlignede en tydelig irriteret Kasparov situationen i Putin’s Rusland med undertrykkelsen i diktaturer som Zimbabwe og Hviderusland, skriver nyhedsbureauerne.

Tilbageskridt fra Kreml
Også den tyske kansler Angela Merkel udtrykker »bekymring over tilbageholdelsen af aktivisterne«, skriver AP.
Flere menneskerettighedsorganisationer benytter topmødet til at lange en hård kritik efter Ruslands overtrædelse af menneskerettighederne.

»Bekæmpelsen (af oppositionen, red.) i Samara giver de besøgende ledere fra EU et førstehåndsindtryk af Rusland problemer med menneskerettighederne«, skriver Holly Cartner fra Human Right Watch i en pressemeddelse.

»Det er et tilbageskridt fra Kreml på alt det, der er opnået i glastnost-tiden«, fortsætter hun.

»Tyranniseringen må stoppe«
Amnesty International har sendt et brev til Angela Merkel, hvor de opfordrer den tyske EU-formand til at diskutere ytringsfrihed med den russiske præsident.

»EU må stå op imod Rusland og sørge for at tilstandene ikke forværres - ikke kun for russernes skyld, men for hele Europa«, skriver den Dick Oosting, fra Amnesy’s EU-kontor.

»Vi forventer, at kansler Merkel fortæller præsident Putin, at tyranniseringen må stoppe«, siger Amnesty.

Skarp kritik fra medlemslande

Dagens møde mellem Putin, Merkel og EU-kommissionens formand José Manuel Barroso har været skarpt kritiseret af flere af EU’s nye østlande. Litauen har problemer med sin olietilførsel fra Rusland og klager over Ruslands energipolitik og brud på menneskerettighederne. Polen klager over, at Rusland har boykottet import af kød fra landet, og Estland ligger i strid med Rusland om fjernelsen af en sovjetisk bronzestatue fra den estiske hovedstad Tallinn for flere uger siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her