»I den europæiske union har vi problemer. Med lad os være ærlige: Hvad er vores problemer sammenlignet med problemerne i Afrika«. Det var de store perspektivers aften, da EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso i dag gik på talerstolen til et ikke helt almindeligt pressemøde i kommissionsbygningen. Uacceptabelt Ved sin side havde han nemlig Bono, verdenskendt forsanger i U2 og bekæmper af fattigdom. Bono var et smut i Bruxelles for at gøre status på kampen mod fattigdom forud for G8-mødet i næste måned. Barroso gav alt, hvad han kunne: »Jeg kan ikke acceptere, at den rigeste del af verden ikke opfylder deres løfter til den fattigste del af verden. Den besked vil jeg tage med på G8-mødet i juni«, sagde kommissionsformanden. Barroso rødmer Bono, der var helt klædt i sort og som altid bar sine rockstar-briller, svarede igen med uforbeholden ros for formandens bestræbelser: »Vi er heldige, at vi har denne mand siddende i toppen af Europa. Han er en sjælden ting, han har visioner«, sagde U2-forsangeren. »Han har ført Europa til at lave store løfter, der vil gøre store forskelle for de fattigste i verden. Jeg kan utrolig godt lide ham«, sagde megastjernen og fik gjort den portugisiske formand helt rød i hovedet. Elsk din nabo Sidste gang de to mødtes var i juni 2005, og ligesom dengang var der på dagens møde enighed om, at EU bør går forrest i kampen mod fattigdom, sygdomme og sult i Afrika. »Afrika er vores nabo. Elsk din nabo er ikke et råd. Det er en befaling«, lød aftenens mest lyriske bidrag fra U2-ikonet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























