Tyrkerne nærmer sig EU

Lyt til artiklen

Trods kraftig modstand mod Tyrkiets medlemskab af EU fortsætter optagelsesprocessen. Inden sommeren er omme, har EU indledt forhandlinger om yderligere tre af de 35 punkter, som Tyrkiet skal opfylde for at blive medlem af Den Europæiske Union. Det forventer den finske kommissær for EU-udvidelsen, Olli Rehn, og den tyrkiske chefforhandler for optagelsen, Ali Babacan, oplyser en talsmand i kommissionen. Til forhandling inden juli Indtil videre har EU kun færdigbehandlet et enkelt af de 35 punkter - videnskab og forskning - som Tyrkiet skal leve op til, mens forhandlingerne om virksomheds- og industripolitik er sat i gang.

Af de 34 områder, der endnu mangler at få flueben, vil Tyrkiet og EU nu tage hul på den finansielle service, pengepolitik og statistik. Punkterne vil ifølge kommissæren komme på forhandlingsbordet, inden det tyske formandskab udløber i slutningen af juni. »Døden for EU« Kommissionens udmelding om de fortsatte forhandlinger kommer få dage, efter at den nyvalgte franske præsident Nicolas Sarkozy fordømte et tyrkisk medlemskab af EU. »De, der vil lukke Tyrkiet ind i EU, det er dem, der ikke tror på unionen. For det ville være døden for det politiske EU«, sagde Sarkozy i den tilspidsede præsidentvalgkamp. Det afviste kommissæren for EU-udvidelsen i går aftes. »Tyrkiet gennemgår en meget følsom og svær forandring. Vi skal sikre, at vi holder os til vores forpligtelser og handler fair og bestemt over for Tyrkiet ved at holde optagelsesprocessen i live«, siger Olli Rehn ifølge Financial Times.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her