Finansminister Thor Pedersen (V) fastholder sin kritik af EU’s fælles klimapolitik på trods af, at miljøminister Connie Hedegaard (K) har fastslået, at både finansministeren og hele VK-regeringen er enig i målet om, at temperaturerne ikke må stige mere end to grader i forhold til tiden før den industrielle revolution.
Thor Pedersen har tidligere sammenlignet den fælles klimapolitik med H.C. Andersens eventyr ”Kejserens nye klæder”, og i et svar til Folketingets energipolitiske udvalg gentager han kritikken med henvisning til, at ingen ved, hvor varmt der var i den tidligere periode.




























