Knap to uger før præsidentvalget i Pakistan har den første modkandidat meldt sig på banen for at udfordre general Pervez Musharraf, atommagtens omstridte præsident og hærchef.
Den pensionerede forfatningsdommer Wajihuddin Ahmed stiller op på opfordring fra en række advokater, som i de seneste måneder har opbygget en magtfuld opposition mod Musharraf.



























