Den tidligere palæstinensiske fredsforhandler Haidar Abdel-Shafi er død på et hospital i Gazastriben, 88 år gammel, meddelte læger på hospitalet. Shafi døde efter to års kamp mod kræft. Han var både en af de drivende kræfter i det palæstinensiske samfund og en af grundlæggerne af Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) tilbage i 1964. Shafi, en sekulær nationalist, var med i PLO’s ledelse og havde igennem sit liv en central rolle i palæstinensernes bestræbelser på at få deres eget land og fred. Modstander af Camp David-aftalerne Det var i øvrigt Shafi, som er uddannet læge, der i 1972 oprettede Palæstinensisk Røde Halvmåne i Gaza, og her var han leder i en årrække. Shafi gjorde sig bemærket ved at være modstander af Camp David-aftalerne fra 1978 og 1979, men i 1991 kom han med et frem i rampelyset, da han var leder af den palæstinensiske delegation ved Madrid-fredskonferencen, som USA fik i stand efter den første Golfkrig i januar og februar samme år. Sideløbende foregik der hemmelige forhandlinger i Norge imellem israelere og palæstinensere. Det var de forhandlinger, der førte til Oslo-aftalen, som Shafi i første omgang var modstander af. Han var bl.a. utilfreds med, at aftalen med Israel ikke satte en effektiv stopper for udvidelserne af de jødiske bosættelser på Vestbredden. Vedvarende kritiker af israelske bosættelser I 1996 kom han imidlertid med i det selvstyreparlament, som Oslo-aftalen banede vejen for, men to år senere trak han sit mandat, fordi han mente, at parlamentet reelt ikke havde noget at skulle have sagt. Hans afgang blev opfattet som kritik af den nu afdøde selvstyrepræsident Yasser Arafat. i sine sidste år var Shafi en vedvarende kritiker af israelske bosættelser, mens han samtidig talte for, at de stridende palæstinensiske fraktioner skulle lægge deres uenighed på hylden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.