Efter en rolig morgen er demonstrationerne mod militærdiktaturet blusset op igen i Yangon - samtidig med, at FN's særlige udsending Ibrahim Gambari er ankommet til Myanmar, det tidligere Burma, for at tale med regimets generaler.
Op mod tusind mennesker er samlet i det centrale Yangon, hvor de ifølge øjenvidner er omringet af sikkerhedsstyrker og grupper, der støtter militæret. Det oplyser BBC.



























