Den australske premierminister John Howard udskriver efter månedlange spekulationer parlamentsvalg til 24. november. Den 68-årige konservative premierminister, der har siddet 11 år på posten, håber at kunne sikre sig en femte valgsejr, selv om han i meningsmålinger ligger en god bid efter Labours Kevin Rudd. Howard siger, at parlamentsvalget bliver hans sidste, og at han, såfremt han vinder valget, inden for de næste tre år vil overlade premierministerposten til finansminister Peter Costello.
Irak og arbejdsmarked dominerer
Howard har erkendt, at han har mistet popularitet på at sende omkring 1500 soldater til Irak. Rudd vil trække soldaterne hjem, men opretholde en tæt alliance med USA.




























