George W. Bush begyndte sin præsidentkarriere som grøn. Det varede mindre end en måned. Så slog de konservative kræfter til.

Bush var grøn, men blev omvendt af industrien

Mens George W. Bush var guvernør i Texas gik han meget op i miljøforhold, men da han blev valgt til præsident lykkedes det konservative kræfter at få ham til at lægge kursen markant om.
Mens George W. Bush var guvernør i Texas gik han meget op i miljøforhold, men da han blev valgt til præsident lykkedes det konservative kræfter at få ham til at lægge kursen markant om.
Lyt til artiklen

Så er det quiztid: Hvilken stat i USA får den største andel af sin strøm fra vindmøller? Nej, det er ikke Arnold Schwarzeneggers Californien. Det er Texas. Og så det svære spørgsmål: Hvem satte satsningen på vindmøller og anden vedvarende energi i gang i Texas? Det gjorde guvernør George W. Bush, i dag præsident og kendt for at gå kul- og olielobbyens ærinde. Faktisk flyttede Bush ind i Det Hvide Hus i januar 2001 efter at have ført en relativt progressiv miljøkampagne, hvor han blandt andet i en tv-debat kaldte global opvarmning et alvorligt problem. Men der skulle gå blot 22 dage, før Bush måtte bryde sit første grønne valgløfte og opgive at begrænse kraftværkernes udledning af CO2. I dagene før havde hans regering nemlig været udsat for et massivt og vedholdende pres fra konservative kræfter, blandt andet orkestreret af den indflydelsesrige tænketank Competitive Enterprise Institute (CEI), der var støttet af bl.a. olieselskabet Exxon. »Igennem fem-seks dage gjorde vi deres liv til et helvede«, fortæller klimachef Myron Ebell fra CEI til Politiken. Sagen ødelagde det ry, George W. Bush ellers havde haft hos miljøfolk. Da Bush trådte til som guvernør i Texas, blev guvernørboligen tilsluttet alternativ energi. Hans vinterranch var udstyret med geotermisk varme, solfangere og systemer til at opfange regnvand og genbruge toiletvand.

Og i 1999 underskrev Bush den hidtil mest ambitiøse lov i USA om andelen af strøm fra vindmøller. Da Bush flyttede til Washington DC, udnævnte han flere decideret miljøprogressive topfolk: Den nye chef for den amerikanske miljøstyrelse, Christine Todd-Whitman, satte med det samme kampen mod global opvarmning på toppen af sin agenda.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her