Det amerikanske flyvevåben ramt af atomvåbenskandale

Et B52-bombefly blev ved en fejl udstyret med atomvåben.
Et B52-bombefly blev ved en fejl udstyret med atomvåben.
Lyt til artiklen

Det amerikanske luftvåben har fyret fire officerer, efter at et bombefly ved en fejl blev udstyret med atomvåben.

Yderligere 65 personer fra luftvåbnet har fået frataget tilladelsen til at håndtere atomvåben på grund af hændelsen, der fandt sted i august. Seks krydsermissiler med atomsprænghoveder blev ved en fejl monteret under den ene vinge på et B-52 bombefly, mens seks konventionelle missiler blev monteret under den anden vinge, inden flyet satte kursen fra en militærbase i North Dakota til en anden base i Louisiana. Alle beklager hændelsen Da flyet landede i Louisiana, blev fejlen opdaget. Både præsident George W. Bush og forsvarsminister Robert Gates blev orienteret, og Pentagon beklagede hændelsen. Det amerikanske luftvåben iværksatte en undersøgelse for at finde ud af, hvordan fejlen kunne ske, og resultatet lå klar fredag. »Af de utallige gange, vores pligtopfyldende flyvere har overført våben fra vor nations arsenal, er der aldrig sket noget lignende«, sagde generalmajor Richard Newton på et pressemøde. Han forklarede, at der var sket en procedurefejl, men fastholdt, at der var tale om et enkeltstående tilfælde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her