Tysklands længste bro, der forbinder den nordøstlige del af landet med øen Rügen, blev indviet lørdag i et forsøg på at nedbringe trafikpropper i området. Den tresporede bro, der er 4,1 kilometer lang og på sit højeste punkt er 42 meter over havoverfladen, blev opført på kun tre år. Den kan klare op til 23.000 køretøjer i døgnet. Myndighederne håber, at den vil aflaste den 71 år gamle Rügendamm-bro, der hidtil har været den eneste faste forbindelse mellem Rügen og fastlandet.
Danmarks længste bro, Østbroen mellem Sjælland og Sprogø er 6.790 meter lang. Den blev i gennemsnit passeret af næsten 32.000 køretøjer om dagen i september.




























