En omstridt japansk flådeindsats i Det Indiske Ocean er tæt på at blive afblæst, efter at Japans regering og opposition tirsdag ikke kunne enes om at forlænge missionens mandat, som udløber torsdag.
Dermed har den nye premierminister, Yasuo Fukuda, lidt sit første store indenrigspolitiske nederlag, efter at forgængeren, Shinzo Abe, blandt andet trådte tilbage i september, fordi han ikke kunne opnå støtte til, at japanerne fortsat hjælper amerikanerne i krigen mod terror.




























