FN ramt af sex-skandale

Lyt til artiklen

FN har beordret 108 srilankanske FN-soldater, der har gjort tjeneste i Haiti, hjem.

Det sker, efter at en foreløbig undersøgelse har vist, at de har betalt for at gå til prostituerede, heriblandt formentlig nogle mindreårige. Sri Lanka har samtidig besluttet at hjemkalde den næstkommanderende for de srilankanske styrker i Haiti og to andre højtstående officerer. Sri Lanka har i alt 950 soldater udstationeret i Haiti. Overgreb i andre lande Afsløringen udgør endnu et slag mod FN’s fredsbevarende operationer, der også tidligere har været ramme om beskyldninger om sexovergreb eller brug af prostituerede. I 2004 blev FN-soldater i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) beskyldt for at udnytte piger så unge som 13 år. Der har også været rapporter om overgreb under fredsbevarende operationer i Liberia, Elfenbenskysten, Bosnien, Kosovo, Cambodja og Østtimor. FN kører nultolerance FN har en nultolerance politik over for seksuel udnyttelse. Over 100.000 FN-soldater gør i øjeblikket tjeneste ved 18 fredsbevarende operationer rundt om i verden. FN’s fredsbevarende styrke i Haiti blev udstationeret i kølvandet på det kaos, der opstod, da Haitis tidligere præsident Jean-Bertrande Aristide blev væltet i 2004.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her