Den planlagte fredsbevarende styrke til Darfur kan ryge i vasken, medmindre det internationale samfund kan nå til enighed med Sudans regering om dens sammensætning.
Det siger chefen for FN’s fredsbevarende styrker, Jean-Marie Guehenno. Den planlagte styrke på 26.000 soldater skal forsøge at skabe sikkerhed i Darfur, der gennem de seneste fire og et halvt år har været præget af blodige konflikter mellem regeringssoldater, væbnede militser og oprørsstyrker.




























