Muslimske grupper i voldsom kamp i Afghanistan

Lyt til artiklen

Mindst fem mennesker er døde og 27 mennesker er sårede efter et sammenstød mellem sunni- og shiamuslimer i Afghanistan. Sammenstødet sker på den vigtige shiamuslimske helligdag Ashura, hvor shiamuslimerne fejrer profeten Muhammeds barnebarn. Ingen forbindelse til Muhammed-tegninger »Der ligger fem eller seks lig foran hospitalet. De er blevet fragtet hertil. Og indenfor er der 27 sårede«, siger Sayed Ahmad Alemi til Reuters. Han er læge på det største hospital i byen Herat. I løbet af den sidste uge er omkring ti mennesker dræbt i forbindelse med protester over tegningerne af profeten Muhammed, som sidste år blev bragt i Jyllands-Posten og andre europæiske aviser. Politiet i Herat siger dog, at sammenstødet ikke skyldes tegningerne. Det skyldtes, at en gruppe sunnimusimer angreb festlighederne afholdt af shiamuslimer. Granater mod moskeer Der blev blandt andet kastet en granat mod flere shiamuslimske moskeer, forklarer en anonym kilde fra det afghanske forsvarsministerium til Reuters. Da politiet åbnede ild, blev kampen opløst. Omkring 80 procent af den afghanske befolkning er sunnimuslimske, mens resten primært er shiamuslimske.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her