En talskvinde for hospitalet i Israel, hvor tidligere premierminister Ariel Sharon er indlagt, siger, at hans liv nu er i overhængende fare. Sharon bliver derfor endnu en gang i al hast opereret. Det ventes, at operationen vil tage mellem tre og seks timer. Den blev indledt ved 10-tiden dansk tid. Regner ikke med, at Sharon overlever Ariel Sharon har kun en spinkel chance for at overleve den vanskelige operation. Det siger en kilde ved Hadassah-hospitalet i Jerusalem, hvor Sharon er indlagt. »Vi forventer, at han dør i løbet af i dag«, sagde kilden, der ikke ville have sit navn frem. En scanning af den tidligere premierministers mave viser i dag, at hans indre organer er alvorligt beskadigede, fortæller Yael Bossem-Levy, talskvinde for Hadasseh Ein-Kerem hospitalet. Bevidstløs siden 4. januar »Sharons liv er i fare«, siger Yael Bossem-Levy til nyhedsbureauet AP. Hans tilstand er nu »meget alvorlig - eller livstruende«. Sharons søn Omri er i al hast ankommet til hospitalet, og flere slægtninge skulle være på vej. Ariel Sharon blev ramt af et alvorligt slagtilfælde 4. januar og har været bevidstløs lige siden. Kritik af læger En slange til næring blev opereret ind i maven på Sharon 1. februar, hvilket tyder på, at lægerne regner med, at den 77-årige ikke er tæt på opvågning. Der har været kritik af de læger, der efter en hjerteoperation gav Sharon store doser af medicin, som skulle fortynde hans blod. Det kan have gjort det sværere for lægerne at standse blødninger sidenhen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























