Mandskabet på en britisk boreplatform nordøst for Shetlandsøerne i Nordsøen er ved at blive evakueret, efter at der er udbrudt brand på stedet.
Foreløbig er 44 af de 159 personer på platformen Thistle Alpha i et oliefelt 190 kilometer nordøst for Shetlandsøerne blevet bjærget af britiske og norske helikoptere, siger en talsmand for det britiske forsvarsministerium.




























