Boykotten af danske varer har bredt sig til verdens største muslimske land, Indonesien. Sammenslutningen af indonesiske importører, som omfatter 7800 virksomheder, har indført en handelsboykot af Danmark, skriver Dow Jones. Kræver undskyldning Importørerne opfordrer andre lande til at følge efter, og de vil først ophæve handelsblokaden, når den danske regering har sagt undskyld til muslimerne, oplyser de. »Fra i dag vil vi stoppe al import af danske varer. Det er vores måde at protestere mod offentliggørelsen af tegningerne. Denne boykot vil fortsætte indtil Danmark har sagt undskyld til alle muslimer - inklusive dem i Indonesien«, siger formanden for Sammenslutningen af indonesiske importører, Amiruddin Saud, ifølge det franske nyhedsbureau AFP. Formanden siger videre, at man i sammenslutningen har taget i betragtning, at den danske regering har sagt undskyld til den indonesiske regering, men der er ikke givet en generel undskyldning til muslimerne. Dansk eksport på 519 mio. Den danske eksport til Indonesien udgjorde 519 millioner kroner i 2005. Det svarer til en stigning på over 11 procent i forhold til året før. Indonesiens samlede import er på 288 milliarder kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager