Adskillige tusinde jødiske bosættere demonstrerede mandag i Jerusalem forud for Mellemøstkonferencen i USA tirsdag, der har til formål at sparke de strandede israelsk-palæstinensiske fredsforhandlinger i gang.
Under demonstrationen, der var organiseret af de Jødiske Bosætteres Råd i Judæa og Samaria, bar demonstranterne plakater med teksten: "Kast ikke Israel for hajerne" og "Fingrene væk fra Israel - Vi er i Guds hænder".



























