Israel straffer Hamas-regering økonomisk

Israels fungerende ministerpræsident Ehud Olmert. - Foto: AP
Israels fungerende ministerpræsident Ehud Olmert. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Israels regering har besluttet at straffe det palæstinensiske folk for parlamentsvalget i sidste måned, der bragte den militante bevægelse Hamas til magten. Så snart den Hamas-ledede regering tiltræder, vil Israel begynde at indefryse palæstinensiske toldindtægter på omtrent 300 millioner kroner om måneden. Det er penge, der tilhører selvstyret, men som Israel opkræver på selvstyrets vegne. Desuden vil det blive sværere for palæstinenserne at rejse ind og ud af Gaza. Hårdt slag mod økonomien Pengene svarer til næsten halvdelen af det palæstinensiske budget og vil ramme økonomien hårdt. Men straffeaktionen er faktisk mildere, end Israel tidligere lod forstå. Og det skyldes ifølge flere kilder pres fra især USA, der ikke vil tillade, at den palæstinensiske økonomi bryder helt sammen - med risiko for et uoverskueligt kaos i både selvstyreområderne og hele regionen. »Vi har taget internationalt pres under overvejelse. Vi vil fastholde den internationale sympati for Israels position«, siger en israelsk regeringskilde til Reuters. Totalt indrejseforbud i skuffen Blandt de indgreb, israelerne lod ligge i skuffen indtil videre, er et totalt indrejseforbud for palæstinensere, der arbejder i Israel, samt et stop for al rejseaktivitet mellem de to palæstinensiske selvstyreområder, Vestbredden og Gaza, der ligger på hver sin side af Israel. Disse to indgreb ville ifølge flere analytikere reelt have lammet den palæstinensiske økonomi, der i forvejen kører på pumperne. Regering er 'terrorister' Fungerende ministerpræsident Ehud Olmert sagde efter regeringsmødet, at han opfatter den kommende regering som »terrorister«, og at han ikke vil forhandle med nogen regering, der omfatter Hamas. Alligevel er flere analytikere svagt positive over, at Israel trods alt nedtonede indgrebene. »Israelerne giver nu Hamas en chance for at vise, hvad de vil gøre. Det palæstinensiske folk vil lide under indgrebet, men økonomien vil ikke bryde helt sammen«, siger den egyptiske politiske analytiker Emad Gad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her