Allerede inden de fleste deltagere ved fredskonferencen i den amerikanske by Annapolis havde fået gnedet søvnen ud af øjnene, gik flere end 100.000 palæstinensere på gaden i Gazastriben for at protestere mod konferencen.
Demonstranterne i det Hamas-styrede Gaza rettede især deres vrede mod Mahmoud Abbas, der er mødt op til konferencen som palæstinensernes præsident, selv om Hamas smed hans Fatah-parti ud af Gaza i sommer, så han nu kun har magten på Vestbredden.




























