Muhammedtegningerne indirekte på FN's dagsorden

Efter at sagen om de danske bladtegninger de seneste uger på mange måder har præget møder og korridorsnak i FN's hovedkvarter i New York, er sagen nu for første gang også på vej ind i et formelt FN-dokument. I et forsøg på at finde en balance mellem et udtalt krav fra de muslimske lande i Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) og EU-landenes lavmælte uvilje mod at bringe sagen op foreslog formanden for FN's generalforsamling, svenskeren Jan Eliasson, i går, at tolerance over for religion bliver skrevet ind i de indledende bemærkninger til den resolution, der skal oprette FN's nye Menneskerettighedsråd. Nyt resolutionsudkast Eliasson præsenterede sit resolutionsudkast for medlemslandene og sagde, at han håber, resolutionen kan vedtages i Generalforsamlingen i næste uge. Resolutionen er egentlig ment som et teknisk dokument, der blandt andet skal fastsætte antallet af medlemmer, omfanget af møderne og andre praktiske grundbetingelser for Menneskerettighedsrådet, der skal afløse den eksisterende og meget kritiserede Menneskerettighedskommission i Genève. Men i en indledende tekst - den såkaldte præambel - er der 12 paragraffer, der i brede formuleringer gentager nogle af de grundlæggende principper for samarbejdet i FN-regi. Der nævnes blandt andet respekten for menneskerettigheder, og i paragraf syv kommer så - i snørklet FN-sprog - den indirekte reference til tegningsagen. »Idet vi bekræfter behovet for, at alle stater fortsætter deres internationale indsats for at fremme dialog og uddybe forståelse mellem civilisationer, kulturer og religioner, og idet vi bekræfter, at stater, regionale organisationer, private organisationer, religiøse sammenslutninger og medierne har en vigtig rolle at spille med hensyn til at fremme tolerance, respekt for og frihed for religion og tro«. Forsøg på kompromis Teksten er langtfra så skarp som de formuleringer, OIC de seneste uger har forsøgt at samle opbakning til. De islamiske lande havde blandt andet forsøgt at få skrevet ind, at »forhånelse af religioner og profeter er i uoverensstemmelse med ytringsfriheden«. Den formulering ville Danmark og de øvrige EU-lande formentlig have haft svært ved at acceptere. Men det var stadig uklart, om Jan Eliassons forsøg på kompromis kan blive vedtaget. Der er også stor uenighed om mange andre elementer i resolutionen for det nye Menneskerettighedsråd. Sagen om bladtegningerne har de seneste uger været et meget varmt samtaleemne i korridorerne i FN-bygningen i New York, men den danske FN-repræsentation holder sig til, at sagen endnu ikke har været formelt på dagsordenen hverken i Sikkerhedsrådet eller Generalforsamlingen. Det fik ikke den store bevågenhed, da FN's Generalforsamling 16. december faktisk vedtog en resolution mod forhånelse af religion. Der er tale om en version af en tekst, muslimske lande allerede flere gange har fremlagt for FN's Menneskerettighedskommission, hvor teksten af mange vestlige lande bliver set som provokerende. Ligesom det har været tilfældet alle gangene i Genève, stemte EU-landene imod, da teksten kom til afstemning i New York. Ambassadeafbrændinger kunne mærkes Generalsekretær Kofi Annan engagerede sig for alvor i at prøve at bilægge striden, efter at han 30. januar i London havde et privat møde med udenrigsminister Per Stig Møller, der bad Annan gøre, hvad han kunne i sin personlige kapacitet. Angrebene på danske ambassader i den efterfølgende weekend var også med til at sætte sagen højt på Annans aftalekalender, samtidig med at ambassadeafbrændingerne ifølge Politikens oplysninger lagde en dæmper på flere af de initiativer, der dengang var undervejs fra de muslimske lande.