Filippinerne lammet efter kupforsøg

Overalt i hovedstaden Manila er soldaterne på gaden. - Foto: AP
Overalt i hovedstaden Manila er soldaterne på gaden. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Undervisning på skoler er blevet aflyst, politiske samlinger er forbudt, og politiet er i højeste beredskab. Sådan er situationen i Filippinerne, efter at præsident Gloria Arroyo har indført undtagelsestilstand i landet for at dæmpe for urolighederne som følge af det nyligt forpurrede kup. Undtagelsestilstanden giver politi- og militærstyrkerne større og friere handlemuligheder til at tilbageholde og arresterer personere. Rygterne svirrer om, at en liste er blevet lavet med navne på soldater og politikere, der vil bliver arresteret, skriver nyhedsbureauet Reuters. Dårlig beslutning Beslutningen om at indføre undtagelsestilstand møder dog kritik fra flere sider. Undtagelsestilstand er et meget følsomt emne, efter at filippinerne i ni år var underlagt militærundtagelsestilstand under den tidligere diktator Ferdinand Marcos. Ifølge Benito Lim, professor i statskundskab ved University of Philippines, vækker Arroyos grundlag for at beordre undtagelsestilstand minder om, da Marcos indførte militær undtagelsestilstand. Det kan ifølge Benito Lim give bagslag for Arroya og regeringen. »Det kan forene oppositionen. Nogle af militærets officerer vil måske gå over til oppositionen«, siger han. Også Earl Parrano fra institut for politik-og vælgerreform er enig i, at Arroyos beslutning om undtagelsestilstand ikke er en god idé. »Regeringen overreagerer«, udtaler han til Reuters. Beskylder oppositionen Arroyo mener, at oppositionen og landets kommunistiske oprørsgrupper planlægger 'systematiske konspirationer' for at vælte hende. Og især op til 20 års-jubilæet for Marcos vælten, der finder sted i denne uge, har snakken om komplotter mod Arroya været livlig. Angiveligt skulle det påståede kup, der blev afsløret i sidste uge, være endnu et forsøg på at vælte Arroyo. Præsidenten beskyldes nemlig af sine fjender for at handle forkert i sine forsøg på at bekæmpe korruptionen og landets gæld. Men visse analytikere mener også, at Arroyo overdriver trusler om komplotter for at vinde offentlig sympati. Pesoen faldt Meddelelsen om undtagelsestilstand fik i går den filippinske møntenhed, pesoen, til at falde. »Dette er klart skadeligt set fra et udenrigspolitisk synspunkt«, siger Joseph Tan, økonom ved Standard Chartered Bank i Singapore.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her