Udvandring fra Sverige den største i 100 år

Lyt til artiklen

Ikke siden masseudvandringen til Nordamerika for mere end 100 år siden har så mange valgt at emigrere fra Sverige.

Det viser nye tal fra Sveriges Statistik. I de første ni måneder i år er 34.365 personer udvandret, og det er en stigning på fem procent i forhold til sidste år. Cirka halvdelen er svenske statsborgere. Størstedelen af de personer uden statsborgerskab, der forlader Sverige, er folk, som ønsker at vende hjem til et andet nordisk land. Martin Klinthäll, der er underviser i befolkningslære ved Lund universitet, siger til avisen Sydsvenska Dagbladet mandag, at udvandringen er et udslag af globaliseringen. Det er blevet lettere at finde arbejde i et andet land. Han siger, at udvandringen formentlig er meget højere, end tallene viser, for mange svenskere fortæller ikke myndighederne, når de forlader Sverige. I forhold til Danmark viser de seneste tal fra 2006, at 3.456 personer flyttede over sundet, og heraf var 1.385 svenske statsborgere. Tallene for Norge er cirka dobbelt så høje.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her