En afghansk FN-arbejder blev skudt og dræbt, mens han deltog i et større projekt for genopbygning af landbruget i det vestlige Afghanistan. Ifølge politiet stod snigskytter fra Taleban-organisationen bag drabet, der fandt sted i Farah-provinsen. Forhindrede attentat Områdets politichef Sayed Aqa Saqib siger til nyhedsbureauet AP, at politiet i weekenden i samme område arresterede tre personer, der havde placeret en bil med sprængstoffer kun 20 meter fra provinsguvernørens kontor. Ifølge politiet forhindrede man derved et attentat mod kontoret, der skulle huse et møde mellem regionale ledere og amerikanske repræsentanter.
Taleban dræber FN-udsending i Afghanistan
Lyt til artiklen