Terrorbomber spreder død i tempelby

Politi forsøger at afspærre jernbanestationen i Varanasi efter bombeangrebet i dag. - Foto: AP
Politi forsøger at afspærre jernbanestationen i Varanasi efter bombeangrebet i dag. - Foto: AP
Lyt til artiklen

På 45 minutter blev der spredt død og ødelæggelse i den travle indiske tempelby Varanasi ved indernes hellige Ganges-flod. Ifølge Reuters blev først det tætpakkede Sankat Mochan tempel ramt af en bombe og derefter blev jernbanestationen ramt af to på hinanden følgende eksplosioner. »Mindst 15 personer er dræbt og omkring 60 såret. Eksplosionerne var ret voldsomme, og jeg vil ikke udelukke, at der er tale om en terrorhandling«, siger Varanasis politichef, Navneet Sikera til Reuters. Yderligere en bombe desarmeret Politiet har afspærret alle adgangsveje til området, oplyser V.N. Rai, der er generalinspektør for politiet i Uttar delstaten Pradesh, hvor Varanasi ligger. Yderligere en bombe blev opdaget i tide i et beboelseskvarter. Og det lykkedes politiet at desarmere den. »Vi har tømt jernbanestationen og undersøger den. Alle tog til Delhi er indstillet«, fortæller politiinspektør ved politistationen ved jernbanen i Varanasi, Jabir Ali. Frygt for sammenstød Ingen gruppe har taget skylden for bombningerne, og myndighederne mener, det er for tidligt at sætte navn på skyldige. Men de fleste tidligere angreb mod hindutempler i Indien er blevet udført af islamiske militante. Myndighederne har af samme grund øget patruljeringer i området for at hindre sammenstød mellem landets majoritet af hinduer og det muslimske mindretal. Det bedste sted at dø Det tempelrige Varansi ligger ved Ganges-floden omkring 670 kilometer syd for hovedstaden New Delhi og er en af Indiens helligste byer. Hinduer tror på, at hvis de dør i Varanasi, bliver kremeret på Ganges' bredder, hvorefter asken bliver strøet i vandet, så er man sikret genfødsel. Mange ældre og syge rejser derfor til byen for at dø.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her