Præster anklaget for omfattende misbrug af børn

Lyt til artiklen

Sager om katolske præsters seksuelle overgreb på børn har chokeret irlænderne af flere omgange siden 1994. Nu konkluderer en ny rapport, at alene i Dublin har 102 katolske præster været mistænkt for at have misbrugt over 350 børn fysisk eller psykisk siden 1940. Tallet svarer til 3,6 procent af det samlede antal præster. Det skriver nyhedsbureauet AP. Ejendomme betaler regningen Ud af de 102 præster er 32 blevet sagsøgt og otte blevet kendt skyldige. Anklagerne har allerede kostet den kirkelige myndighed i Dublin mere end 43 millioner kroner. Ærkebiskop Diarmuid Martin siger til AP, at kirken sandsynligvis bliver nødt til at sælge ud af sine ejendomme for at betale kommende regninger til 40 uopklarede sager og potentielt flere hundrede andre. Regeringen kræver undersøgelse Rapporten er lavet af Dublins romerskkatolske ærkebiskopdømme. Den bygger på undersøgelser af 2.800 præster, der har arbejdet i ærkebiskopdømmet de seneste 66 år. Senere i denne måned vil en kommission udpeget af regeringen undersøge præsters misbrug af børn i hele Irland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her