Byretten i Stavanger har idømt alle 13 tiltalte i storrøveriet mod Norsk Kontantservice for to år siden lange fængselsstraffe. Den formodede bagmand, David Toska, blev idømt 19 års fængsel. De øvrige 12 fik fængselsdomme på mellem 17 og fire år, hvor af fire blev idømt forvaring. Samlet giver det mindst 181 år bag tremmer. 11 af de tiltalte blev dømte efter den såkaldte lov om røveri med døden til følge, da retten anser, at røveriet blev begået som led i organiseret kriminel virksomhed, der giver betydelig højere straf. Norges Blekingegadebande NOKAS i Stavanger blev røvet 5. april 2004. Ifølge rigsadvokaten blev der under røveriet affyret mere end 100 skud med automatvåben. Den operative leder hos politiet blev dræbt under røveriet, hvor røverne stak af med et udbytte på 56 millioner kroner i norsk og udenlandsk valuta. »Der er ikke tvivl om, at røverne har været i stand til at indse, at røveriet kunne få tragiske følger i form af dødelig udgang. Udstyret, der blev anvendt, indikerer dette«, sagde dommer Helge Bjørnstrand, der tilføjede, at røveriet var godt planlagt, og at røverne var svært bevæbnet. Kuppet som de norske røvere gennemførte kan sammenlignes med den danske Blekingegadebande. Blekingegadebanden slap væk med knap 13 millioner kroner fra postkontoret i Købmagergade i København efter at have dræbt en politimand under flugten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
En fødselsdagsfest satte gang i smittekæden: Sådan spredte hantavirus sig i 2018 med mange døde til følge
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen




























