Hundredtusinder af franskmænd begyndte i dag at nedlægge arbejdet i protest mod premierminister Dominique de Villepins omstridte nye arbejdsmarkedslov. Fagforeninger og studerende har opfordret til strejke i protest mod loven, som ifølge fagforeningerne vil skabe en generation af 'brug-og-smid-væk'-arbejdstagere. Kollektiv trafik lammet Resultatet var omfattende gener for den kollektive trafik. Fly, tog og busser stod stille, og også mange postbude, lærere og andre offentligt ansatte strejkede. Det statslige jernbaneselskab SNCF oplyste, at kun 40 procent af langdistancetog og halvdelen af lokale tog kørte tirsdag morgen. Også metroen i Paris var hårdt ramt.
Fransk strejke rammer kollektiv trafik
Lyt til artiklen