Kadima har taget magten i Israel

Ehud Olmert takker for opbakningen. Væggene i hans hovedkvarter var prydet af Sharon-portrætter - ikke et eneste billede forestillede ham selv. - Foto: AP
Ehud Olmert takker for opbakningen. Væggene i hans hovedkvarter var prydet af Sharon-portrætter - ikke et eneste billede forestillede ham selv. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den fungerende ministerpræsident Ehud Olmert har stående under et gigantisk portræt af den sygdomsramte Ariel Sharon i nat erklæret, at »Israel har ønsket Kadima«. »Det israelske demokrati har talt højt og klart«, har Olmert ifølge nyhedsbureauerne sagt. Kadima er navnet på det midterparti, Sharon nåede at indstifte, inden han blev ramt af et alvorligt slagtilfælde 4. januar. Historisk lav valgdeltagelse Og Kadima bliver det største parti i det israelske parlament Knesset med 28 pladser, otte pladser flere end det næststørste parti, Arbejderpartiet. Men Olmert må samtidig sande, at stemmedeltagelsen har været den laveste i Israels historie. Kun 63,2 procent af israelerne har stemt. Vanskelige forhandlinger forude Ministerpræsidenten må også sande, at sejren til Kadima er væsentligt mindre end forudset, og at en række mindre partier har fået fremgang på de etablerede partiers bekostning. Kadimas sejr vil sætte Ehud Olmert i spidsen for en koalitionsregering, men resultatet ventes at gøre forhandlingerne mellem Olmert og koalitionspartnerne besværlige. Men Olmert kan formentlig danne en regering bestående af Kadima, Arbejderpartiet og valgets store overraskelse Pensionistpartiet, der kaprede syv pladser i Knesset Også det venstreorienterede Meretz, samt de to religiøse partier United Torah Judaism og Shas vil formentlig blive dele af Olmerts koalition. Tilbagetrækning for Vestbredden Olmert har i sejrstalen slået fast, at Kadima nu har fået mandat til at gennemføre en tilbagetrækningsplan for Vestbredden og lægge Israels grænser om - og det vil ske senest i 2010, har Olmert erklæret. »I den kommende periode vil vi begynde arbejdet med at fastlægge Israels endelige grænser. For en jødisk stat med jødisk flertal. Og vi vil forsøge at gøre dette efter en aftale med palæstinenserne«, har Olmert sagt. Han har også opfordret palæstinenserlederen Mahmoud Abbas til at indlede forhandlinger om de endelige grænser mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre. Men han har samtidig slået fast, at Israel vil foretage en ensidig tilbagetrækning fra Vestbredden, hvis fredsforhandlingerne ikke fører nogen vegne. Netanyahu langer ud efter Sharon Sharons tidligere parti, Likud, må nøjes med 11 pladser i det nye parlament. Partiet har domineret israelsk politik i årtier, men går hele 27 pladser tilbage i forhold til det seneste valg. Benjamin Netanyahu, selv tidligere ministerpræsident og Likuds nuværende chef, skyder skylden for nedturen på Sharon, der forlod partiet for at danne Kadima: »Likud har fået et hårdt slag. Sharon har efterladt et nedbrudt og ødelagt parti«, har Netanyahu erklæret i nat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her