Dødstallet efter tirsdagens bombeattentater i Algeriet er steget til 37, efter der blev fundet yderligere seks omkomne.
Ligene blev bjærget fra murbrokkerne ved FN’s bygning, der var blandt målene for angrebet. Samtidig sagde en sikkerhedskilde til nyhedsbureauet AP, at det var to terrordømte mænd, som havde fået amnesti og var blevet løsladt, der gennemførte selvmordsbombeangrebene. Militante har meldt sig selv Angiveligt var en af bombemændene en 64-årig kræftsyg mand, mens den anden var en 32-årig mand fra en fattig forstad til hovedstaden Algier. Sikkerhedskilden udtalte sig på betingelse af anonymitet. Regeringen har givet amnesti til et stort antal personer i et forsøg på at stoppe et 15 år langt islamistisk oprør.



























