EU's ledere har underskrevet traktaten

Klokken lidt over 13 torsdag bøjede unionens regeringsledere sig på skift ind over den stak papirer, der udgør EU’s nye traktat og satte hver deres blækkrusedulle på siderne. »Historien vil huske denne dag, hvor et nyt håb blev skabt for et stærkere Europa«, småråbte den portugisiske EU-formand José Socrates ned i mikrofonen, da lederne var færdige med at trykke hinandens hænder og havde bænket sig til underskrivelsesceremonien. »Et mere ambitiøst EU er det vigtigste, vi kan give verden«, sagde han, Gordon Brown gemte sig Med det er fællesskabet blevet en traktat rigere: Lissabon-traktaten. Og det er størstedelen af de 27 regeringsledere, der spadserede op af de blå løbere i Portugals hovedstad, stærkt tilfredse med. Kun briternes premierminister, Gordon Brown, stillede ikke op blandt de brede smil på store fællesfoto, der blev taget af lederflokken efter underskrivelsen. For den britiske holdning til EU’s nye traktat er ikke ren begejstring. Irerne får lov til at stemme Det har den heller ikke været i flere andre medlemslande. Blandt andet har flere danske politikere krævet, at danskerne skal have lov til at stemme om, hvor vidt de vil have traktaten, som vil betyde, at EU får mere at skulle have sagt. Men tirsdag meddelte statsminister Anders Fogh Rasmussen, at der ikke kommer en afstemning om traktaten. Derfor bliver det nu kun irerne, som skal tage stilling til, om de vil have EU’s nye papirstak. 27 medlemmer kræver effektivitet Lissabon-traktaten, eller Reformtraktaten som den også hedder, erstatter Forfatningstraktat, som vælgerne i både Frankrig og Holland sagde nej tak til i 2005. Indholdsmæssigt er Forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten næsten ens, men det juridiske er ændret, så alle lande kunne acceptere den. Målet med den nye traktat er at gøre EU mere effektiv. For med 27 medlemslande er der stemmemetoder og aftaler, der skal files til eller ændres helt, for at unionens sager ikke skal trække i langdrag. Desuden kommer EU blandt andet til at få færre kommissærer, en fælles europæisk udenrigsminister og en fast formand for unionen.