Irak har tilkaldt den tyrkiske ambassadør i Bagdad for at kræve, at Tyrkiet straks indstiller luftangreb rettet mod kurdiske oprørere i det nordlige Irak.
Iraks viceudenrigsminister, Mohammed al-Hajj Humoud, lod den tyrkiske ambassadør vide, at luftangrebene »kan få konsekvenser for de venskabelige relationer mellem de to regeringer og folk«, oplyser det irakiske udenrigsministerium.




























