Mindst 47 mennesker blev dræbt, da en bombe eksploderede ved et religiøst møde i den sydpakistanske havneby Karachi. Desuden blev dusinvis af mennesker såret, oplyser Reuters. Fejrede Muhammeds fødselsdag Bomben eksploderede, da tusindvis af sunnimuslimer var samlet i byens Mishtar-park for at fejre profeten Muhammeds fødselsdag. Ifølge hospitalskilder blev 21 lig bragt ind på Karachis civile hospital, mens andre lig og tilskadekomne blev bragt til nærliggende sygehuse. »Der var tale om en kraftig eksplosion, adskillige er bragt til hospitalet«, lød den fåmælte kommentar fra Sindh-provinsens politichef, Jehangir Mirza. Tv-billeder viste lig spredt ud over den store park, mens redningsfolk forsøgte at yde førstehjælp til de sårede. »Jeg så lig overalt. Folk indsamlede ligdele og lagde dem ind i ambulancerne«, sagde øjenvidnet Mohammed Asif til nyhedsbureauet AP. Ingen har taget skylden Ingen har taget skylden for bomben, men det spændte forhold mellem shiamuslimer og sunnimuslimer har i årtier plaget Karachi og omegn med hundredvis af døde til følge. I februar mistede 40 personer livet, da en selvmordsbomber angreb et shiamuslimsk optog i byen Hangu.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























