Miss Belgien buhet ud

Alizee Poulicek lever i den fransktalende del af Belgien og har kun boet der i seks år
Alizee Poulicek lever i den fransktalende del af Belgien og har kun boet der i seks år
Lyt til artiklen

Da blonde Alizee Poulicek på 20 år blev kåret som Miss Belgien i lørdags, blev hun mødt af buhen fra publikumsrækkerne. For da Alizee skulle besvare konkurrencens obligatoriske spørgsmål, opstod der er mindre sprogproblem. Alizee måtte opgive at besvare det spørgsmål, der blev stillet på flamsk, og i stedet gå videre til det næste, som blev stillet på fransk. Og det fik den flamsktalende del af publikum til at buhe pigen af scenen. Haltende forsøg Selv om Alizee Poulicek både taler fransk, engelsk og tjekkisk, var det ifølge konkurrencens publikum ikke godt nok. For i Belgien, der sprogligt er opdelt i det flamsktalende Flandern og fransktalende Vallonien, forventes det, at en skønhedsdronning kan konversere på begge sprog. Men Alizee Poulicek lever i den fransktalende del af landet og har kun boet der i seks år. Inden da boede hun sammen med sine forældre i Tjekkiet, hvor hendes far er fra. Og det er ifølge hende grunden til, at hun ikke taler flamsk. »I må forsøge at lære mere«, sagde hun efter showet til de belgiske medier på haltende flamsk. Show skabte overskrifter I et land som Belgien, hvor rygterne løber om, at det kan blive delt på midten hvert øjeblik, så den flamsktalende del og den fransktalende del ikke længere hænger sammen, er den slags noget, der skaber overskrifter. ’Miss Belgien taler ikke flamsk’ stod der med store typer hen over den flamske avis Het Laatste Nieuws mandag morgen. ’Miss Belgien er ikke tosproget’, stod der på den fransksprogede belgiske avis La Libre. Grim ville være værre I Belgien taler op mod seks millioner af landets 10,5 millioner indbyggere flamsk. Resten taler fransk. Men organisatoren af skønhedskonkurrencen, Darlene Devos, mener i modsætning til publikum ikke, at skønhedsdronningens manglende sprogkundskaber er noget større problem. »Jeg tager mig ikke af det, det er det mindste problem. Jeg vil se helt anderledes på det, hvis folk havde sagt, at vinden af Miss Belgien var en grim pige«, konstaterer Darlene Devos ifølge AP.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her